Sommelieruddannelse
Siden 2007 har mere end 900 studerende taget vores sommelieruddannelse.
Uddannelsen er delt op i 2 niveauer, som du tilmelder dig og betaler ét ad gangen.
Den endelige eksamen, som giver dig diplom, forklæde og nål, ligger som afslutningen på Niveau 2.
Kommende kurser
Niveau 1
Første del, hvor du opnår en grundlæggende viden om vinfremstilling, druesorter, vinområder, mad- og vinsammensætning og spiritus og opnår kompetencer til at kunne analysere og beskrive en vin.
Niveau 1 varer 8 kursusdage.
Pris: 17.250 kr (momsfrit)
Prisen dækker al undervisning, kursusmateriale, frokost og alle vine, der smages undervejs.
Uddannelsen udbydes i København og Aarhus.
København
18. marts – 3. juni 2025
Alle kursusdatoer HER.
Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18, 2500 Valby
(Tilmelding via Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside)
Aarhus
Oktober 2025
Alle kursusdatoer kommer HER.
AARHUS TECH
Dollerupvej 4, Ceres Byen, 8000 Aarhus C.
(Tilmelding via AARHUS TECHs hjemmeside)
Niveau 2
Anden del, hvor vi virkelig går i dybden i de vigtigste vinområder, introducerer nye områder og druesorter
og ser på særlige vintyper, samt arbejder mere selvstændigt med mad- og vinsammensætning.
Niveau 2 afsluttes med en skriftlig eksamen, der både indeholder en teoretisk del og en praktisk smagedel.
Vi udbyder uddannelsen i København og Aarhus.
Niveau 2 varer 13 kursusdage.
Pris: 24.500 kr (momsfrit)
Prisen dækker al undervisning, kursusmateriale, frokost og alle vine, der smages undervejs.
København
13. januar – 2. juni 2025
Alle kursusdatoer HER.
Hotel- og Restaurantskolen
Vigerslev Allé 18, 2500 Valby
(Tilmelding via Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside)
Aarhus
14. januar – 27. maj 2025
Alle kursusdatoer HER.
AARHUS TECH
Dollerupvej 4, Ceres Byen, 8000 Aarhus C.
(Tilmelding via AARHUS TECHs hjemmeside)
Sommelieruddannelse
Niveau 1
På Niveau 1 får du de grundlæggende kundskaber om vin og spiritus. Vi begynder nogenlunde fra bunden, men bevæger os relativt hurtigt fremad.
Niveau 1 omfatter 8 undervisningsdage og afsluttes med en skriftlig prøve.
Indhold
- Introduktion til vinfremstilling og vinplanten.
- Grundviden om de vigtigste vinlande, distrikter, druesorter, vintyper og forskellige landes vinlove.
- Undervisning i systematisk at bedømme og beskrive vin.
- Mad & vin i kombination.
- Basisviden om de vigtigste typer spiritus og destillering.
Sommelieruddannelse
Niveau 2
Når Niveau 1 er på plads er der lagt en solid basis for alle studerende. Niveau 2 er der hvor der virkelig sker ting og sager med dine kundskaber!
Erfaringerne fra Niveau 1 bruges til at gå mere i detaljen og behandle nye emner og områder.
Niveau 2 omfatter 13 undervisningsdage samt eget studiearbejde. Forberedelsesmængden øges en del i forhold til Niveau 1.
Niveau 2 afsluttes med en eksamensdag, der både indeholder en almen teoretisk del, en skriftlig besvarelse af vinmenu og en praktisk del (smagning).
Efter bestået eksamen får du Vinakademiets sommelierdiplom, nål og forklæde med dit navn broderet i guldfarve.
Indhold
- Meget detaljeret viden om alle de vigtigste vindistrikter, druesorter, vintyper og -stilarter.
- Øl
- Vindefekter: Hvad dækker det over og hvordan genkender vi dem?
- Sammensætning af mad og vin
- Sommelierens rolle
Supplér sommelieruddannelsen med WSET Level 3 Award in Wines
Efter endt sommelieruddannelse kan man vælge at supplere uddannelsen med to gratis eksamensforberedende kursusdage og derpå tage WSET Level 3 Award in Wines eksamen for kun 750 kr. Med både Vinakademiets sommelieruddannelse og WSET Level 3-eksamen står man med den bedst mulige kombination: sommelieruddannelsens dybde, detaljerigdom og grundighed suppleret med WSETs internationalt kendte diplom.
Læs mere her.
Se nærmere på vores lektionsplaner
(OBS! Rækkefølgen på dagene kan afvige fra nedenstående)
Niveau 1 - Dag 1: Introduktion
- Almen introduktion til vin
- Vinplanten & Vinfremstilling
- Bedømmelsen og beskrivelsen af vin
Niveau 1 - Dag 2: Frankrig
- Frankrig: vinregioner, druesorter
- Vinloven
Niveau 1 - Dag 3: Italien
Vidste du, at Italien er det land i verden, der producerer mest vin? Nu gør du i hvert fald!
På dag 3 dykker vi ned i dette fantastiske vinland, hvor der produceres vin i samtlige 20 regioner; fra Lombardiet i nord til Sicilien i syd.
Du lærer om de vigtigste druesorter, og fokus vil være på de mest kendte vinområder; Piemonte, Toscana og Veneto.
Til blindsmagningen får du mulighed for at smage på de mest kendte druesorter. Måske du kan smage forskel på en Nebbiolo og en Sangiovese?
Hvis du kan, er du god!
Niveau 1 - Dag 4: Tyskland, Østrig og Øvrige Europa
- Tyskland: vinregioner, druesorter
- Østrig: vinregioner, druesorter
- Øvrige Europa: vinregioner, druesorter
Niveau 1 - Dag 5: Oversøiske vinlande
- Oversøiske vinlande: vinregioner, druesorter
Niveau 1 - Dag 6: Spiritus
- Spiritus: destillering
- Klassiske spirituosa
Niveau 1 - Dag 7: Mad & Vin og Mousserende vine
- Champagne og andre mousserende vine
- Kombination af vin og mad i teori og praksis
Niveau 1 - Dag 8: Spanien og Portugal
- Spanien
- Portugal
- Skriftlig prøve
Niveau 2 - Dag 1: Vinfremstilling i mark og kælder
- Vitikultur (inkl. klima, økologi/biodynamik, terroir)
- Vinifikation (inkl. naturvin)
Niveau 2 - Dag 2: Bordeaux & Bourgogne
- Bordeaux: vinregioner, druesorter
- Bourgogne: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 3: Italien
- Italien: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 4: Spanien
- Spanien: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 5: De oversøiske vinlande 1
- USA: vinregioner, druesorter
- Argentina: vinregioner, druesorter
- Chile: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 6: De oversøiske vinlande 2
- Sydafrika: vinregioner, druesorter
- Australien: vinregioner, druesorter
- New Zealand: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 7: Øvrige Frankrig
- Øvrige Frankrig: vinregioner, druesorter
Niveau 2 - Dag 8: Vindefekter, sommelierens arbejdsopgaver mm.
- Sommelierens arbejdsopgaver
- Vindefekter i teori og praksis
- Ost & Vin
Niveau 2 - Dag 9: Portugal og Øl
- Prøveeksamen
- Introduktion til vinmenuopgaver
- Øl
Niveau 2 - Dag 10: Hedvin
- Hedvin: fremstilling
- Klassiske hedvine
Niveau 2 - Dag 11: Tyskland, Østrig og søde vine
- Tyskland: vinregioner, druesorter
- Østrig: vinregioner, druesorter
- Søde vine: fremstilling
- Klassiske søde vine
Niveau 2 - Dag 12: Champagne og andre mousserende vine
- Champagne
- Andre mousserende vine
Niveau 2 - Dag 13: Eksamen
- Eksamen: Vinakademiets eksamen er tredelt. Den består af en almen teoridel, en vinmenu-del og en smagning (vindefekt, spiritus og vinanalyse). Alle delelementer er skriftlige og skal bestås hver for sig.
Hvad koster det?
Priserne for de to niveauer er:
- Niveau 1: 17.250 kr. (momsfrit)
- Niveau 2: 24.500 kr. (momsfrit)
- Samlet: 41.750 kr. (momsfrit)
Tilskudsmuligheder
Kompetenceudviklingsfond: Hvis din arbejdsgiver betaler din uddannelse og indbetaler til en kompetenceudviklingsfond kan der søges om tilskud gennem PensionDanmark. Det er virksomheden, der søger om tilskuddet. Tilskuddet, der gives, er på 140,- kr. i timen og gives som løntilskud. På niveau 1 vil det maksimale tilskud fx være 8 dage x 7,4 timer x 140,-kr. = 8288,-kr.
Der søges enkeltvis for Niveau 1 og Niveau 2. Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder. Nærmere information kan fås her (se under Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond).
Kursusdage på Vinakademiet
Undervisningen er organiseret som heldagsundervisning fra kl. 9.30 – ca. 17.00. Hver uddannelsesdag indeholder teoretiske forelæsninger om for- og eftermiddagen, afbrudt af frokost samt mindst to dybdegående blindsmagninger indenfor dagens tema.
I prisen indgår al uddannelsesmateriale, alle prøvede vine/spiritus/øl, frokost og kaffe/kage. Derudover modtager du også studiemateriale til WSET Level 3 Awards in Wines, som udleveres til alle uanset om du senere vil tage suppleringsdagene og gå til eksamen.
Vinakademiets studiemateriale
På Vinakademiets sommelieruddannelse underviser vi efter vores eget udarbejdede undervisningsmateriale. Det gør vi for bedst muligt at kunne give vores elever et studiemateriale, der er 100 % tilpasset vores undervisningsemner. Alt fra vores studiemapper med tekstmateriale og repetitionsspørgsmål til kortkompendie og druesortskompendie er nøje tilrettelagt efter undervisningen, og udarbejdet med henblik på, at gøre studiet så overskueligt og effektivt som muligt. Det betyder også, at vi hele tiden kan følge med, og hurtigt opdatere materialet, så det er så aktuelt som muligt.