Vi har en unik mulighed til dig…

Her hos Vinakademiet har vi nemlig travlt!

Så travlt, at vi har brug for ekstra hænder – og smagsløg.

Derfor leder vi efter dig, der har næse for vin…

Det er nemlig dig, der sikrer, at vinene – og alt det praktiske – spiller i vores undervisning. Primært på sommelieruddannelsen, men også til WSET-kurser og Master Classes, hvor du får vedligeholdt din vinviden – og måske endda lærer noget nyt!

Du kommer til at arbejde sammen med Thomas Ilkjær, daglig leder og hovedunderviser på Vinakademiet, og Philip Nordstrand, der står for markedsføring, kursusmateriale og de vine, du skal skænke.

Vi er et lille team, hvor der ikke er langt fra idé til handling – især hvis du får gode idéer.

Hvad skal du lave?
Du kommer primært til at arbejde mandage og tirsdage – typisk fra kl. 08:30 til 17:30 – på øverste etage af Hotel- og Restaurantskolen med Københavns måske bedste udsigt.

Her er du primært ansvarlig for alt det praktiske i forbindelse med undervisningen, bl.a.:

  • Skænke (og teste) vin til smagningerne
  • Yde studieservice og være bindeled til vores studerende
  • Tage billeder til brug på vores sociale medier.

Nogle perioder er mere travle end andre, så arbejdstiden er gennemsnitligt 12 timer pr. uge over et år.

Hvem er du?
Du har sans for detaljer og sætter en ære i grundighed. Det er også en fordel, hvis du:

  • Har taget vores sommelieruddannelse – eller anden form for vinuddannelse
  • Har interesse i at arbejde med sociale medier – så kan du få lov at boltre dig.

Fået smag for det?
Send os en kort ansøgning med dit CV til info@vinakademiet.dk.
Vi holder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.
For spørgsmål og yderligere info kontakt gerne Thomas Ilkjær på tlf: 6146 7401.